Om Dansk Leasing

Vi er et 100% dansk ejet leasingselskab som, udover selve leasingkontrakten, kan hjælpe dig med alt fra rådgivning og indkøb af bil til forsikring og serviceadministration – kort sagt:
Vi er et full service leasingselskab.

Vores organisation er meget fleksibel – det betyder, at vi ikke påtvinger en række services du måske ikke har brug for, men hver gang finder den løsning der passer dig bedst.

Som en af de få udbydere på markedet har vi storkundeaftale med Skat.

Vi har, med andre ord, tilladelse fra Skat til selv at beregne registreringsafgiften. Det betyder for dig, at vi kan levere din nye leasingbil til dig fra dag til dag.
 

Siden 2007, hvor det blev muligt for danske statsborgere at køre i biler på danske plader med forholdsmæssig registreringsafgift, har vi arbejdet med flexleasing, både til erhvervs- og privatkunder.

I første omgang betjente vi vores kunder fra Flensborg, men efter endnu en lovændring i 2008 kunne vi igen ”flytte hjem” og i dag er selskabet hjemhørende i Ebeltoft.

Vi er stadig repræsenteret med en adresse og bilforretning i Flensborg.

Vores store erfaring med de europæiske bilmarkeder – navnlig det tyske – gør, at vi har rigtig gode muligheder for at finde den helt rigtige bil til dig.

Ejerkredsen og betyrelsen bag Dansk Leasing er:

Dansk Leasing Finans - Rasmus Pedersen, Ebeltoft:
Indehaver af Jysk Bilsalg Ebeltoft og iværksætter af en række andre selskaber.

Bollerslev Holding - Henrik Bollerslev, Viborg:
Mangeårig hovedaktionær og direktør i Lindholm Biler i Viborg og Køge som i dag er en af landets største bilforretninger med et årligt salg på over 2.000 biler. Tidligere bestyrelsesmedlem i DBFU (Dansk Bil Forhandler Union) og Brugt Bil Garanti Fonden.

Jeppe Laursen, Køge:
Hovedaktionær og direktør i Lindholm Biler i Viborg og Køge som i dag er en af landets største bilforretninger med et årligt salg på over 2.000 biler. Næstformand i DBFU (Dansk Bil Forhandler Union) og Brugt Bil Garanti Fonden.

Hans-Georg Christensen, Skødstrup:
Statsautoriseret revisor med selvstændig virksomhed i 35 år.
Professionelt betyrelsesmedlem.

Thomas Pedersen, Skanderborg:
Direktør i Dansk Leasing AS.

Pengeinstitut: Sparkassen Østjylland.

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Læs mere om cookies